Ansvar
Webdomain bærer ikke ansvar for tabt data på kundens webhotel eller kundens egne eller Webdomain server(e). Derfor bærer kunden selv ansvar for kundens materiale på webhotel og eller servere hos Webdomain. Hav derfor altid en lokal backup af din hjemmeside og database.
Indhold på webhotel eller server
Alt materiale som forefindes på webhoteller eller servere hos Webdomain, skal overholde dansk lov om ophavsret og må ikke krænke tredjemands rettigheder. Det er kundens ansvar at dette overholdes. Det er ikke tilladt at have racistisk, pædofilt eller andet ulovligt materiale hos Webdomain. På webhoteller er det ligeledes forbudt at have erotisk, pornografisk eller andet stødende materiale.
Det er ikke tilladt at have filarkiver til download, i denne forbindelse defineret som filer som ikke direkte kan vises på hjemmesiden, fx programmer, video-filer, lyd-filer og zip-arkiver. Ligeledes er streaming af lyd og billede ikke tilladt. Særlig aftale kan dog i mange tilfælde indhentes hos Webdomain, hvis filerne er relevante for kundens forretning.
Ej heller er det tilladt at benytte webservice som en backup-løsning, hvor der ligger materiale som ikke er tiltænkt offentliggørelse via webservicen.
Misbrug af ressourcer, fx CPU og RAM, skal undgås, og såfremt Webdomain mener der foregår misbrug skal dette rettes inden for rimelig tid. I dette tidsrum vil det være op til Webdomain at vurdere om det er forsvarligt at holde den pågældende service åben uden at det går ud over andre kunder på samme server.
Hvis ovenstående betingelser ikke overholdes kan Webdomain til enhver tid lukke webhotel eller server. Webdomain kan ikke gøres ansvarlig for brud på ovenstående.
Aftale/abonnement
Ændring af et webhotel til fx et større vil kun komme til at koste differencen mellem den forrige aftale og den nye for resten af den forrige aftalte periode.
Ønskes en billigere løsning vil pengene for en allerede aftalt løsning ikke blive tilbagebetalt. Ændringer af aftaler koster ikke gebyr.
Webdomain forbeholder sig ret til på et hvert tidspunkt at ændre forretningsbetingelserne og gældende priser samt produkter, uden forvarsel. Alle prisændringer vil træde i kraft for kunden fra næste betalingsperiode.